Program og Filtyper
Vi kan modtage flg. filtyper til Mac og PC:
Adobe Photoshop 12.0 (CS5): PSD, EPS, TIFF, JPG
Adobe Illustrator 15.0 (CS5): AI, EPS, PDF
Adobe InDesign 7.0 (CS5): INDD
Derudover findes der forskellige hjælpeprogrammer.
Grafik
Vi foretrækker vektorgrafik fremfor bitmap, da det bl.a. er nemmere at skalere motiverne. Man opnår også skarpere kanter ved at anvende vektorgrafik.
Tekster
Tekster er bedst i Adobe Illustrator, dog skal der oprettes konturer på skriften, så man undgår fontproblemer.
Man opretter konturer på skriften på følgende måde:
Marker først teksten med pileværktøjet (både den sorte og hvide pil kan benyttes).
Derefter skal man:
– I den engelske version: Gå op i menuen “Type” og vælg
“Create outlines”.
- I den danske version: Gå op i menuen “Tekst” og vælg
“Opret konturer”.
Man kan nu se, at teksten ikke længere er en redigerbar skrift, men er lavet om til kurver/vektorgrafik.
Billeder
Billeder til Tekstiltryk/Transfer skal ligge i en opløsning på min. 150 DPI i str. 100%.
Billeder til Litho Transfer skal ligge i en opløsning på min. 300 DPI i str. 100%.
Billeder til DST Digital/Soft skal ligge i en opløsning på min. 300 DPI i str. 100%.
Komprimerede filer
For at begrænse størrelsen på filerne, kan de komprimeres (pakkes), inden de sendes. Vi kan læse Sit og Zip format.
Benyt enten Stuffit (på Mac) eller WinZip (på PC).
Filer der er for store til at blive sendt pr. e-mail (10 MB), kan evt. overføres via wetransfer.com eller lignende program. Alternativt kan filerne lagres på CD eller DVD, inden de sendes.