Vælg digital tryk og print
Digital tryk er eksempelvis det bedre valg end offset tryk når:
- Oplagene er mindre og budskaberne er forskellige
- der skal være skarp økonomi i målrettet og direkte markedsføring
- der indgår variable data og budskabet skal målrettes en unik og nøje udvalgt kunde
- du vil undgå uaktuelle tryksager og dyre lageromkostninger
Digital tryk og print har også den fordel, at det er muligt at lave eventuelle tilretninger i sidste minut, hvis behovet er for det. – Det kan være justering af beskæringer og farver i jagten på at opnå det perfekte resultat. Det kan være en fordel ved nogle brochure, flyers og visitkort.
AccurioPress C6100
ReklameTryk har netop investeret i en helt ny digital printer (nov. 2017). En AccurioPress C6100 fra Konica Minolta, som kan printe i en kvalitet, der er fuldt ud på niveau med traditionel offset tryk (ikke at forveksle med vores HUV offset tryk, som er en helt anden teknologi og helt uden sammenligning).
Investeringen i den nye AccurioPress printer skal imødekomme en efterspørgsel, som vi ikke tidligere har kunnet håndtere inhouse, (nemlig digitale print opgaver i små oplag), og samtidig sikre kvalitet og leveringssikkerhed. Men det er altså muligt nu.
Den nye digital printer har en lang række inline funktioner, så den kan hæfteklamme, lave bukkestreger, huller, en lang række falsetyper, beskære og meget mere i samme arbejdsgang.
Digital tryk med miljøvenligt design
Samtidig er der også tænkt miljømæssige aspekter ind i maskinens konstruktion, hvor der er blevet brugt mere bio venlige materialer samtidig med, at maskinen kører med et minimalt energi forbrug.
AccurioPrint C2060L
Samtidig har vi også investeret i en lidt mindre digital printer, en AccurioPrint C2060L. Denne er også fra Konica Minolta og skal sikre, at korrekturgange kan forløbe problemfrit og uden forsinkelser.
Krav til trykfilerne til digital tryk
Enhver opgave er baseret på en færdig, højtopløst PDF-fil, leveret af kunden. Gør du brug af billeder og stregtegninger i dit job, som du har hentet på internettet, skal du være opmærksom på, at kvaliteten af disse nemt bliver dårligt på tryk og print. Billederne skal ligge i CMYK-farver og når det er digital print, er det bedst i 180 dpi (min. 150 dpi) og offset tryk bedst i 300 dpi (min. 240 dpi) for at opnå den bedste kvalitet. Med stregtegninger er kravene til opløsning højere og henholdsvis 300 og 400 dpi.
Hvis du bruger et MS Office program, så arbejder du med RGB-skærmfarver og RGB-farver kan i de fleste tilfælde ikke gengives korrekt ved digitaltryk. Det samme gør sig ofte gældende med Pantone farver.
Klik her for at læse mere om de tekniske krav til trykfiler ved digitaltryk/print.
Besøg også vores webshop her.