Offset tryk

Offset tryk med H-UV teknologi​

I vores offset trykkeri trykker vi på en helt nyudviklet 8-farvet ark offset tryk maskine fra den højteknologiske japanske producent Komori. Hos ReklameTryk får du høj kvalitet til skarpe priser. Hvis du skulle have nogle spørgsmål omkring offset, så er du altid velkommen til at kontakte os.

​Trykmaskinen er Komoris flagskib – en GL-840P med H-UV teknologi. Denne avancerede maskine er udstyret med alt tænkeligt udstyr, hvilket gør den i stand til at levere exceptionel præcision og hurtige leveringstider. Den kan trykke på formater op til 72×103 cm og materialer med en tykkelse på op til 0,6 mm. Maskinen har en kapacitet på 15.000 tryk i timen, hvilket betyder, at vi kan håndtere store oplag hurtigt og effektivt uden at gå på kompromis med kvaliteten

Højteknologisk trykmaskine: H-UV teknologi

H-UV teknologien tørrer farven med ultraviolet lys, som gør, at farven er tør i samme sekund, som den rammer papiret. Samtidig erstatter teknikken anvendelsen af sprøjtepulver i produktionen. Derved undgås afsmitning og man opnår et helt unikt og knivskarpt slutresultat. Det er uanset om der er trykt på bestrøget eller ubestrøget papir, folier, pvc eller lign.

Med H-UV teknologien er det heller ikke nødvendigt at bruge hverken vandlak eller beskyttelses lak. Det skyldes, at arkene er tørre, når de kommer ud af tryk maskinen. Det betyder blandt andet, at efterbehandlingen kan igangsættes straks og produktionstiden reduceres væsentligt.

Offset tryk med A-APC teknologi

A-APC teknologien gør det muligt at skifte 8 trykplader på 60 sek. Derudover er maskinen udstyret med en intern kvalitetskontrol, som fotograferer hvert eneste trykark 1485 gange på hver side, hvor den tjekker for fejl under produktionen. Maskinen indretter selv register og farver på begge sider af trykarket med et forbrug på under 30 makulatur ark. Maskinen kan derfor producere helt ned til 50 trykark og dermed sikre kortere produktionstid og samtidigt give et meget lavt forbrug af makulatur ark. Denne teknologi kommer til at sætte helt nye standarder inden for ark offset tryk i den grafiske branche.

Offset tryk = en fordel for miljøet

Set ud fra et miljømæssigt perspektiv er der således flere væsentlige fordele ved GL-840P modellen. GL står for Green Line og ud over, at maskinen ikke længere gør brug af sprøjtepulver og beskyttelseslak, og besidder en række fuldautomatiske funktioner, som minimerer papirspildet mm, så udgør CO2 udledningen ved brug af H-UV teknologien kun 25% af, hvad der er tilfældet for traditionelle trykmaskiner. Dertil kommer, at selve tryk maskinen er fremstillet under de bedst tænkelige miljømæssige forhold ved brug af bl.a. sol- og vindenergi.

Den højeste kvalitet til de skarpeste priser

Alt dette betyder, at du kan få tryksager, som slår alle rekorder i kvalitet, farvegengivelse, leveringshastighed og miljøvenlig produktion på samme tid, – og naturligvis til Danmarks skarpeste priser. Uanset om du skal bruge print af plakater, visitkort, skilte, flyers eller noget helt andet, så kan du bestille det i vores webshop.

Besøg vores webshop her.

Privatliv
Reklametryk

Nødvendige cookies

Tredjeparts-cookies

This website uses Google Analytics to collect anonymous information such as the number of visitors to the site, and the most popular pages.

Keeping this cookie enabled helps us to improve our website.