Løsblade - Flyers

Hvordan defineres løsblade eller flyers? Der kan ofte herske forvirring omkring, hvad forskellen er på løsblade og f.eks. foldere og brochurer mm.

Løsblade og flyers defineres som enkelte sider eller ark uden fals. Siderne kan være i forskellige formater, og der kan være tryk på både for- og/eller bagside, men der kan ikke være flere sider end for- og bagside, og løsblade og flyers kan ikke være foldet.

Løsblade og flyers bruges ofte til uddeling, hvis man har et enkelt budskab, der skal distribueres. Hvis du stadig sender fakturaer med posten til dine kunder, er det oplagt at vedlægge en flyer med et aktuelt budskab. Eller hvis du har en butik eller webshop, så er det super billig markedsføring at sende en flyer med dine varer ud af butikken. Kunden kender dig i forvejen og er derfor mere modtagelig for dit budskab eller tilbud.

Hvis du overvejer at dele flyers ud på p-pladser og anbringe dem i folks vinduesviskere, er der flere ting, du lige skal være opmærksom på. For det første skal du have lov af P-pladsens ejer til at omdele dine flyers. Derudover skal du være forberedt på, at du skal rydde op fra p-pladsen, når bilerne er kørt. Der vil være stort spild ved denne metode, og den vil nok være mest effektiv, hvis der er tale om et konkret og aktuelt tilbud i lokal miljøet.

Hvis du gerne vil måle effekten af dine løsblade kan du integrere en kupon eller en kildekode/rabatkode, som folk skal oplyse for at kunne benytte sig af et konkret tilbud.

Se mere om produktet på vores webshop

ReklameTryk Herning - Trykkeri & Print - Hollingholtvej 41​

7451 Sunds - Tlf.​ 97 14 14 55 - E-mail: tilbud@reklametryk.dk​​