Hvis du IKKE er til trivielle arbejdsdage, tørre tal og triste kolleger, så vil du passe godt ind i vores team af engagerede medarbejdere.
Vi er inde i en kraftig ekspansion og savner derfor nogle flere hænder...
Jobbet
Arbejdet foregår i vores bogbinderi og består i efterbehandling af tryksager, herunder:
- skæring
- falsning
- hæft og trim
- pakning
- forsendelse
Vi forventer, at du har erfaring fra et bogbinderi, er omhyggelig, positiv, fleksibel og kvalitetsbevidst.
Du vil blive en del af en velfungerende afdeling med 9 friske medarbejdere, der er vant til at tage fat og ikke er bange for en udfordring. Du vil få en alsidig og spændende hverdag, hvor du får lov til at arbejde med den nyeste teknologi inden for branchen og samtidig får mulighed for personlig udvikling.
Vi tilbyder en spændende stilling i en virksomhed, hvor der er fart på, og hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Virksomheden har konstant fokus på udvikling og har igennem de seneste år lavet massive investeringer i at blive markedsledende på kvalitet og fleksibilitet.
Vi har desuden en attraktiv kantineordning med hjemmebag og lune retter hver dag.
Tiltrædelse snarest
Har du lyst til at blive vores nye kollega, så send en ansøgning til pn@reklametryk.dk eller kontakt Pia Norup på tlf. 97 14 14 55 for nærmere information om jobbet. Samtaler foretages løbende.