I den forbindelse har ReklameTryk fået til opgave at trykke flotte jubilæumsmagasiner til omdeling i Herning og opland, samt producere diverse instore- og outdoor elementer i storformat print til de 2 jubilar butikker.
Mr Dohm har bl.a. fået produceret kæmpe udgaver af konturskårne "Habitjakker" printet på vinylmåtter, til at lægge på gaden fra butikken og op til hovedgågaden.
Udenfor butikken bliver man mødt af et helt nyt Mr. Dohm facadeskilt, printet på sort alu sandwichplade og påmonteret konturskåret Mr Dohm logo i børstet alu.
Selve butikken er blevet udsmykket med fotos fra gamle dage printet på 16 mm falconplade og 20 stk. konturskårne "habitjakker" printet på 2 mm karton og monteret i loftet sammen med 40 stk. af samme i et mindre format, der hænger rundt omkring i butikken. Ligeledes kan man opleve en 2,40 meter høj udgave af den konturskårede "habitjakke" printet på 3 mm stadur og monteret på fod.
Alt sammen produceret af ReklameTryk, ligesom vi også har stået for opsætning og tryk af 24 sider jubilæumsmagasin og invitationer til kunder, forretningsforbindelser og venner af huset.