Trykfiler og teknisk info til offset tryk og print

Opgaverne skal startes på den rigtige måde... Derfor er vi nødt til at stille krav til det materiale, vi modtager.
Det skal leveres rettidigt (ifølge ordrebekræftelsen), samt overholde de nedenfor beskrevne krav. Hvis vi modtager materialet for sent, eller det ikke er leveret som aftalt i ordrebekræftelsen, kan det påvirke leveringstiden og prisen på den enkelte ordre.

PDF vejledning

Jobbet skal være opsat efter følgende retningslinjer:

[PDF-VEJLEDNINGEN]

Bestillinger fra ReklameTryks Webshop
Ved bestillinger fra ReklameTryks Webshop SKAL filerne afleveres/Uploades som pdf-filer jf. PDF vejledningen. Upload sker direkte i webshoppen ved bestilling.

Aflevering af materiale i øvrigt
Vi kan modtage materialet på de fleste medie typer, som Dropbox, WeTransfer, USB, CD, DVD mm. Sammen med jobbet skal vedlægges eller eftersendes prøvetryk eller farveprint, som vi kan bruge til kontrol af tryksagen ved plotning og tryk. Herpå skal være tydelig markering af sidetal.

Hvis jobbet indeholder konturskæring, er det VIGTIGT, at skæreformen er integreret i jobbet. Klik her og læs vejledningen til konturskæring.

FTP
Materialet kan også afleveres via internettet på vores FTP-server. Kontakt Prepress-afdelingen, hvis I har spørgsmål vedrørende FTP.


Programmer
Et højtopløst PDF-dokument (efter vores vejledning - se PDF-vejleningen) er det nemmeste at videreforarbejde for os (og dermed det billigste for jer). Vi kan dog også arbejde udfra QuarkXPress-, InDesign- og PageMaker-dokumenter.


Kontakt os, hvis jeres dokument er lavet i Word, Publisher, CorelDraw eller andet ikke-grafisk program.

Job opsat efter andre retningslinjer end dem, der er beskrevet i vores pdf-vejledning, kan kun modtages efter forudgående aftale, og vil blive faktureret efter medgået tid.

Kundeservice
Fremskaffelse af logoer eller andre filer og nedbrænding af
disse på CD eller videresendelse via e-mail til kunden eller
anden adresse, afregnes efter medgået tid, dog min. kr. 250,-

Download:

Plot eller PDF-korrektur
Vi fremstiller plot af alle job, vi modtager elektronisk. Plottet er ikke en sidste korrektur, men et tjek for at finde eventuelle fejl eller mangler ved jobbet, samt kontrol af udskydningen – bemærk at plot ikke er farveægte.

En hurtigere godkendelse kan opnås ved pdf-korrektur. Her er det en pdf-fil, hvis data er rippet, der bliver sendt i elektronisk korrektur. Af hensyn til filens størrelse er alle billeder downsamplet til 72dpi ligesom filen heller ikke er farveægte.

Hvis vi modtager jobbet her på Reklametryk senest kl. 10.00, bliver plot eller pdf-korrektur sendt herfra samme dag.

Eventuelle rettelser eller fejl

Hvis jobbet ikke er leveret/opsat efter retningslinjerne beskrevet i vores PDF-vejledning, kan leveringstiden blive ændret. Rettelser og ændringer vil blive faktureret efter medgået tid.

Sørg for at sidste korrektur er foretaget, før vi modtager materialet. Rettelser efter udskrift af plot eller afsendelse af pdf-korrektur faktureres som beskrevet i pkt. 7 under Salgs- og leveringsbetingelser. Ekstra plot eller pdf-korrektur vil også blive faktureret.

Kontakt

Hvis der er spørgsmål eller tvivl til ovenstående, er I altid velkommen til at kontakte os på tlf. 97 14 14 55 eller grafisk@reklametryk.dk

​​

ReklameTryk Herning - Trykkeri & Print - Hollingholtvej 41​

7451 Sunds - Tlf.​ 97 14 14 55 - E-mail: tilbud@reklametryk.dk​​