Vi søger en Bogbinder​

Dato: 24. april 2017

Hvis du IKKE er til trivielle arbejdsdage, tørre tal og triste kolleger, så vil du passe godt ind i vores team af engagerede medarbejdere.

Vi er inde i en kraftig ekspansion og savner derfor nogle flere hænder...

Jobbet

Arbejdet foregår i vores bogbinderi og består i efterbehandling af tryksager, herunder:

  • skæring
  • falsning
  • hæft og trim
  • pakning
  • forsendelse

Du vil blive en del af en velfungerende afdeling med 8 friske medarbejdere, der er vant til at tage fat og ikke er bange for en udfordring. Du vil få en alsidig og spændende hverdag, hvor du får lov til at arbejde med den nyeste teknologi inden for branchen og samtidig får mulighed for personlig udvikling.

Vi har desuden en attraktiv kantineordning med hjemmebag og lune retter hver dag.

Tiltrædelse snarest​

Har du lyst til at blive vores nye kollega, så send en ansøgning på pn@reklametryk.dk eller kontakt Pia Norup på tlf. 97 14 14 55 for nærmere information om jobbet. Samtaler foretages løbende.

​​

Om ReklameTryk

ReklameTryk Herning er et fullservice grafisk hus med prepress, højteknologisk trykkeri, bogbinderi samt storformat print & skilte afd. under samme tag.

ReklameTryk ejer og driver desuden ReklameTryk-Webshop.dk, som tilbyder en lang række tryksager i standardformater til attraktive priser.​​​

ReklameTryk producerer og udgiver også Magasinet X-Klusiv - Et high-end by magasin, der udkommer 4 gange om året i Viborg og Herning.​

Virksomheden har eksisteret siden 1987 og tæller i dag ca. 35 ansatte og er en spændende arbejdsplads beliggende i grønne omgivelser mellem Herning og Sunds. Vi har en velfungerende kantine, pensionsordning og sundhedsforsikring.

ReklameTryk Herning - Trykkeri & Print - Hollingholtvej 41​

7451 Sunds - Tlf.​ 97 14 14 55 - E-mail: tilbud@reklametryk.dk​​